Susanne Hansen (SH) bringes med ambulance til akut modtageafdeling. Ved ankomsten er SH ukontaktbar. Redderne oplyser, at de har hentet hende i eget hjem, hvor en nabo har ringet 112. De har ikke kunnet få kontakt med hende. De har i ambulancen forsøgt at lægge venflon uden held. Der er målt BS, hvor apparatets display viser ”for højt”, dvs. over 40 mmol/l, da apparatet ikke kan måle højere. Der er en kraftig lugt af acetone i eksspirationsluften.

Der tages en arteriepunktur, som analyseres straks. Denne viser bl.a. et BS på 47 mmol/l (se bilag 3.1).

Afdelingens sygeplejersker forsøger at anlægge venflon, men patientens vener er så medtaget af mange år med IDDM, at det ikke lykkes. Der tilkaldes derfor anæstesisygeplejerske til anlæggelse, og da der nu er i.v. adgang, gives der væske efter diabetisk ketoacidose-regime (se bilag 3.2).

SH er kendt i afdelingen, hvor hun indbringes ca. 1-2 gange om måneden – ukontaktbar og med for højt blodsukker. SH bor for tiden alene i en villalejlighed. Har to mindre børn, der er i permanent pleje uden for hjemmet. SH har i mange år ikke været på arbejdsmarkedet.

SH fremstår uplejet med urent hår, snavsede, lidt flossede negle, dårlig tandstatus. Huden er grålig og tør. Der er indtørret hvidligt sekret i mundvigene, og SH har haft afføring og vandladning i sengen. SH har et hæmatom på højre skulder og hofte, formentlig efter et fald. Under venstre fod ses ophelende sår på ca. 1 cm i diameter (se bilag 3.3).

Plejepersonalet i akutafdelingen forsøger at vække SH ved at gnide på hendes sternum med knoerne. SH mumler lidt uforstående, men åbner ikke øjnene. Hun hjælpes til at sidde og tilbydes vand fra tudkop, hvilket hun drikker begærligt – dog uden at vågne rigtigt. Der anlægges kateter.