
- Modelfoto, Istock
En 75-årig fransk kvinde, Sandrine Duvalier (SD), bringes via helikopter fra krydstogtsskib til akut modtageafdeling. Meldingen fra lægen i helikopteren lyder, at kvinden har lungeødem.
Medical crew på skibet startede behandling for respirationsbesvær kl. 11 om formiddagen.
På skibet blev SD behandlet med forskellige medikamenter, bl.a. diuretika, analgetika, antibiotika og diverse typer af hjertemedicin. Desuden blev der givet ilt, 8 liter per min.
I løbet af 12 timer falder blodtrykket til 120/70, pulsen til 105 og saturationen stiger til 90%. Herefter overføres Sandrine Duvalier til akut modtageafdeling.
Stetoskopi af lungerne: lateral krepitation i højre side, bilateral ronchi.Ekg viser let uregelmæssig atrieflimren (se bilag 2.1)
I løbet af 15 min stiger BT til 140/80, puls uændret, og trods en forøget ilttilførsel (7 liter per min) falder saturationen til 91%. Det besluttes at give SD vanddrivende (Furix 40 mg), og der anlægges kateter, som fungerer med klar urin.
Gastal taget ved ankomsten viser ikke iøjnefaldende afvigelser fra det normale (se bilag 2.2). Desuden tages yderligere blodprøver (se bilag 2.3).
SD’s udseende er alderssvarende. Hun er let adipøs, velplejet, ren og pæn. Fastsiddende tænder.
Hun taler i et væk, spørger hele tiden og er meget svær at kommunikere med grundet sprogproblemerne. Tilsyneladende er hun nervøs for, hvordan hun kommer tilbage til sin mand på skibet, om skibet sejler videre uden hende, hvad der skal foregå, og om hun skal betale for behandling og ophold på hospitalet.
SD sendes til røntgen af thorax, der viser normalt hjerte. Der er bilaterale infiltrater, og i øvre højre lobus ses mere samlet infiltrat (se bilag 2.4). SD overføres til kardiologisk afdeling, hvor hun behandles for pneumoni og monitoreres med henblik på digitalisering for atrieflimmer.
Dagen efter får SD igen respirationsbesvær grundet lungestase.
SD behandles herefter for morbus cordis incompensatio.
Ved ankomsten til akut modtageafdeling fremstår SD vågen og klar, varm, tør og dyspnøisk, men ingen cyanose. SD taler hele tiden, men kun fransk og ingen andre sprog. Personalets formåen på fransk er yderst begrænset.
| Værdier - målt på skibet |
|---|
| BT 180/110 |
| Puls 138 |
| Temp. 37,0 |
| Saturation 75% |
| Respirationsfrekvens 25 |
| Værdier - målt på afdelingen |
|---|
| BT 125/60 |
| Puls 98 |
| Saturation 95% på 5 liter ilt per min |
Klik på bilag og gå tilbage til case ved pil-funktion.
Bilag 2.1: Ekg
Bilag 2.2: A-punktur
Bilag 2.3: Blodprøver
Bilag 2.4: Rtg.billede
Anatomi og fysiologi s. 17-30, 43-49, 89, 104-106
Fysiologi og anatomi s. 215-232, 256-257, 291-293
Basisbog i sygdomslære s. 349-353
Grundlæggende mikrobiologi s. 321-326
Blodprøver s. 23-27, 176-180
Download spørgsmålene som pdf.
- Hvad er lungeødem, og hvordan kan det opstå?
- Hvilken side af hjertet er inkompenseret i patientens tilfælde?
- Hvilke symptomer kan ses ved lungeødem – hvordan er fx BT?
- Hvorfor falder patientens saturation trods øget ilttilførsel, og hvorfor behandles det med Furix?
- Hvilke symptomer er der ved pneumoni – og hvorfor?

